Indret med det du har

INDRETNING – med det du har

Mange tror, at forandring i hjemmet kræver nye møbler, dyre designklassikere eller en stor indkøbstur. Men ofte er løsningen meget tættere på end du tror💛 For dit hjem rummer nemlig ofte allerede det der skal til, for at skabe et smukt, funktionelt og personligt hjem.
 Jeg kalder det bæredygtig indretning. 

Hos BOLIGfryd arbejder jeg først og fremmest med det, du allerede har. Jeg brænder for at få det bedste ud af det du allerede har – og har stor respekt for dit budget. Ved at flytte rundt, kombinere anderledes og finde nye måder at bruge dine ting på, kan vi komme langt.
Men indretning handler ikke kun om at stille pænt – det begynder med oprydning og organisering. Når vi får sorteret ud i det, der ikke længere tjener dig, og skabt system i det, du gerne vil beholde, får hjemmet mere luft, balance og overskud. Du vil opleve en helt anden energi bagefter✨

Fordelen ved at indrette med det, du allerede har, er mange:

  • Du sparer penge og undgår unødige køb

  • Du får en indretning, der er personlig og afspejler dig

  • Du skaber et harmonisk hjem, hvor tingene passer bedre sammen

  • Du får mere overskud i hverdagen, fordi dit hjem fungerer

Det handler ikke om at købe dig til en stil – men om at få øje på det potentiale, der allerede findes. Med et par justeringer kan dit hjem føles både opdateret og indbydende, uden at du behøver at skille dig af med alt det, du holder af.

Jeg tror vi på, at de bedste hjem er dem, hvor sjæl og personlighed får lov at skinne igennem.

 

Det personlige hjem

Et hjem kan se ud på mange forskellige måder, og der er heldigvis ikke noget der er rigtigt eller forkert. Nogle elsker designklassikere, og en stringent stil i deres hjem – mens andre sværger til hygge og måske genbrug. Nogle er til farver, og andre til hvidt og beige. Uanset hvordan stilen måtte være, handler det om at gøre boligen til DIT hjem🤗 

Det der gør et hjem personligt er, at man kan mærke de mennesker der bor der. Det kan være personlig kunst på væggene, håndlavet keramik eller billeder, som måske er samlet ind på livets rejse. Disse nips kan fint kombineres med møbler af forskellig art. Et miks af nyt og gammelt, går ofte rigtig godt i spænd. 

For mig handler boligindretning først og fremmest om de mennesker der bor – eller skal bo – i boligen. Det vil altid være mit udgangspunkt, og vigtigere end hvilke møbler og stil man skal omgive sig med. Mennesket kommer først, og så følger resten.

Haveindretning

Lad mig hjælpe

Jeg kommer gerne ud og tager en uforpligtende snak med jer, omkring jeres ønsker og drømme for jeres hjem. Det kan både være i forbindelse med en flytning, hvor der skal indrettes ‘forfra’, eller måske er det blot en del af boligen, eller sågar et hjørne, som ikke fungere for jer – så tag gerne mig med på råd.
Se en forskel på et forholdsvist lille indgreb herover.

Et besøg på en time kan gøre en kæmpe forskel – også uden du behøver købe nye møbler. Jeg tager altid udgangspunkt  i DET DER ER, og kommer med mine umiddelbare inputs. Eller jeg kan efterfølgende komme med et visulet bud på indretning eller styling – alt efter ønske og behov.

Uanset hvad du har brug for, vil jeg elske at hjælpe dig med at skabe den bolig, du drømmer om.
Prisen vil afhænge meget af omfanget, så giv mig et kald på 2381 3610 – eller skriv til mig, så finder vi ud af noget.

Hjælp til at flytte i ny bolig?

Der kan være mange grunde til at man skal fra én bolig, og over i en anden. Uanset hvad er der  rigtig mange ting man skal tage stilling til - både i forhold til hvor man skal flytte hen, men også alt det praktiske omkring sådan en flytning.
Jeg har stor erfaring med flytning, og hjælper gerne hvor det giver mening for jer🤍

LÆS MERE HER 👉

stina hauge